DET ER OS DER FÅR DET TIL AT SKE

FÆLLESSKABET BAG

#GroAarhus

Disse fantastiske mennesker er sammen med mig ryggraden i #GroAarhus.

Line
Line
SoMe-PASSIONERET KOMMUNIKATØR
Det er min opgave at få udbredt de gode budskaber på de sociale medier. Jeg er gået ind Gros kampagnegruppe, fordi jeg mener, det er enormt forfriskende og tiltrængt, at vi prøver at gentænke politik, så vi ikke bare siger, hvad vi gerne vil gøre, men rent faktisk fokuserer på at få tingene til at ske. Og så er Gros mærkesager vigtige! For byens børn og unge, for miljøet, for dig, for mig og for Aarhus.
Marie
Marie
KREATØR KAOSPILOT HANDLINGSKVINDE
Jeg er en del af Groaarhus teamet, fordi jeg tror på, at vi skal gøre politik mere taktil, håndholdt og hverdagsrelevant. Jeg er vild med mennesker, og når man skal skabe noget til mennesker, så er man nødt til at spørge og forstå, hvad de har brug for. Det kan give nogle vilde benspænd. Lige præcis derfor er det så meget federe, når man finder en løsning, der medregner alle disse benspænd.
I denne kampagne skal vi ud og gøre noget og ikke bare tale om at gøre noget. Vi skal sørge for at denne kampagne efterlader et mærke hos den enkelte borger, og det er de koncepter, jeg er med til at udvikle.
Anni
Anni
ILDSJÆL IVÆRKSÆTTER CENTERLEDER
Jeg elsker at få projekter til at vokse og gro - at gøre en forskel til gavn for udsatte og sårbare børn og unge. Min vigtigste erfaring er, at forandring sker bedst i fællesskab med andre mennesker. Derfor er jeg aktiv i Gros kampagnegruppe. Gro tror på vi kan forandre Aarhus, at der er brug for at drive politik på nye måder – og at vi alle kan gøre en forskel. Sammen tror vi på aktivisme og finder stor glæde ved at handle. Sammen tror vi på, at alle kan gøre en forskel, lille eller stor. Det gør godt.
Mads
Mads
LIVSNYDER KONSULENT IDEMAND
Vi drømmer om at skabe et samspil, hvor politikere og civilsamfund udvikler og løfter i flok og er gensidigt forpligtede på at skabe muligheder for hinanden og vores by. At få dét til at lykkes kræver som minimum vildt mod, vedholdenhed, ambitioner og masser at nytænkning. Og især kræver det et klogt, kompetent og kærligt team, hvor vi - med hver vores bidrag - gør os umage med at bringe idéen ud til verden. Og det team vil jeg da være en vigtig del af.

Lykke
Lykke
IDEALIST KONSULENT NYTÆNKER
Jeg ønsker at hjælpe Gro med at udvikle en ny politisk kultur. En kultur, hvor politik er for alle borgere, hvor vi - i stedet for at skubbe dilemmaerne rundt imellem os - tager fat om dem selv - og sammen.
DET ER OS DER FÅR DET TIL AT SKE

#HÅNDHOLDTPOLITIK

#GroAarhus

SPØRG GIV LYD VÆR NYSGERRIG

KONTAKT OS

Fortæl os hvad du kunne tænke dig der skulle ske i Aarhus!